Vi skal give eleverne noget at leve for

Tirsdag inden efterårsferien dannede Viften rammen for debat om folkeskolen under overskriften Hvad skal vi med skolen?
Rødovre Lærerforening var vært i samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste og lærerforeningerne i Hvidovre og Albertslund. 120 mennesker deltog og de fik noget at tænke over, men også lejlighed til selv at bidrage til diskussionen.

Forfatter og debattør Lars Olsen talte om skolens funktion som social smeltedigel, stedet hvor de fattiges børn møder de riges. I dette møde opstår den grundlæggende forståelse og solidaritet for andre mennesker, der er en styrke i det danske samfund. Den funktion er under pres, advarede Lars Olsen. Ghettoisering i begge ender af indkomstskalaen fører til adskillelse af børn. Privatskolerne - især i de store byområder - forstærker udviklingen. Resultatet er, at vores børn kun ser børn magen til dem selv, og det er ikke sundt på den lange bane. Ansvaret for dette er i sidste ende politisk, men den enkelte skole og lærer bør være opmærksomme på arbejdet med at få blandet de børn, de har gående på skolen.
Hvad så med den pædagogiske udvikling i folkeskolen?, blev der spurgt fra salen. Er den meget fokus på det enkelte barn, på de individuelle læringsmål med til at fremme den negative udvikling?
Lars Olsen ville helst ikke stikke hånden ned i dette hvepsebo, men han understregede, at den politiske tendens til at offentliggøre skolers afgangs- og testresultater, sætte karakterkrav for ungdomsuddannelser etc. ikke gør noget godt for folkeskolens evne til at samle vores land.

Næste taler var vicedirektør i it-virksomheden NNIT, Lars Andersen. Han understregede, at de faglige kundskaber skal være på plads hos den arbejdskraft, som efterspørges. Men det er ikke nok. Vi befinder os i en global konkurrence, og mængden af arbejdskraft, der har samme kompetencer som vores unge, er nærmest uendelig. Vores styrke er vores evne til at præstere og målrette indsatsen de enkelte kunders behov. Det handler om at kunne agere i nærhed, at have de menneskelige egenskaber, sagde Lars Andersen. Vicedirektøren pegede på, at der er behov for mange forskellige typer medarbejdere i nu- og fremtidens virksomheder. Fælles for dem alle er, at de skal have kreative bud på problemløsning og føle lyst til at lære og dygtiggøre sig livet igennem.

Sidste mand på scenen var Knud Romer. I bund og grund var budskabet fra den meget underholdende, men også dybt alvorlige forfatter, at vi har en pligt til at give eleverne noget at leve for, i stedet for kun at fokusere på at give dem noget at leve af. Livet skal opleves som betydningsfuldt for den enkelte, og det er blandt andet skolens pligt at åbne verden musikalsk, etisk og æstetisk for barnet. Et liv der ender med kun at handle om arbejde, produktion og forbrug vil føles meningsløst efter et stykke tid, vurderede Romer. Et meget klassisk dannelsesideal Viften her blev præsenteret for.

Aftenen sluttede af med diskussioner ved bordene. Hvilke formål er vigtigere end andre, når man “laver skole”? Forældre, ledere og lærere kastede sig over opgaven med ildhu, og arrangørernes håb er, at det vil brede om sig på vores skoler. Vi skylder vores børn det bedste.