Anders Liltorp genvalgt til Hovedstyrelsen

101204 Praemie Hovedstyrelsesvalg
Formand for Rødovre Lærerforening udtaler: "Jeg er super glad og stolt over medlemmerne i Rødovre og andre som har stemt på mig. Der er ikke tid til at "hvile på laurbærene". Jeg trækker i arbejdstøjet prompte.".

Vi som lokal fagforening, er glade for, at det lykkedes vores formand at blive stemt ind i DLF's Hovedstyrelse endnu fire år. 

Kredsstyrelsen har store forveninger til vores repræsentant i DLF's Hovedstyrelse. Vi ved, at Anders kæmper for hvilke politiske, pædagogiske og arbejdsmilømæssige tiltag, der tages op. Hvad skal folkeskolen i Rødovre og Danmark stå for? Vi ved også at vores repræsentant husker både os og alle andre medlemmer af Danmarks Lærerforening. Vi ved han arbejder målrettet efter resultater. Resultater, der kan forbedre og sikre fx forberedelsestiden, mængden af undervisning, tid til klasseledelse osv. Kort sagt, et arbejdsliv i balance, hvor der er tid og overskud til den gode undervisning og det gode lærerliv. Med Anders Liltorp, som vores repræsentant i Hovedstyrelsen, vil vi være med til at påvirke det videre arbejde.

Rødovre Hovedstyrelsesvalgskonkurrence

Med en stemmeprocent på 92,308% vinder medlemmerne på PUC vores interne konkurrence: Tillykke - det er godt gået!
Med et samlet valgresultat i Rødovre på 72,196% og en genvalgt Anders Liltorp med 18.257 stemmer, så er vi stolte og godt tilfredse - tak for opbakningen og deltagelsen i valget.

Emner

Målgruppe