Håndtering af den helt særlige situation

"Vi følger naturligvis situationen tæt fra kredskontoret og vi hører heldigvis om præcis den solidaritet og topprofessionelle tilgang, der er helt afgørende i en krisesituation som denne", udtaler Anders Liltorp, formand for Rødovre Lærerforening

Indtil videre ved vi at skolerne er lukket fra på mandag og fjorten dage frem. Det vil helt naturligt stille krav til alle medlemmer og der vil også være spørgsmål som dukker op.

Medlemmerne skal huske, at vi er på arbejde som "normalt". Vi skal bare slet ikke møde i det omfang vi plejer, da skolerne lukker fra mandag og fjorten dage frem.

Der vil være lærere, der bliver bedt om at varetage undervisning med enkelte elever, der har brug for det og det skal medlemmerne naturligvis gøre, så længe det foregår fuldt forsvarligt.

Det vigtige er naturligvis at vi samarbejder og agerer professionelt. Her bliver TR og AMR også helt afgørende i samarbejdet med den lokale skoleleder.

"Jeg er overbevist om, at alle medlemmer vil agere præcis så professionelt som vi altid gør. I en situation, hvor statsministeren appelerer til fællesskabet og til at udvise ansvar, så er vi selvfølgelig klar og tager vores ansvar alvorligt både som profession og som rollemodeller." udtaler Anders Liltorp.

Kredsen er orienteret om, at skolelederne er godt klædt på til at implementere forholdsregler og til at tage vare om vores elever. Vi har fra flere skoler hørt, at både lærere og skoleledere i fællesskab finder gode og fornuftige løsninger.

"Når skolelederne sender folk hjem, medmindre deres tilstedeværelse er helt afgørende, er det jo udtryk for ansvarlighed og korrekt ageren. Jeg ved medlemmerne selv har budt ind med, at vi kan forberede nogle undervisningmaterialer, som eleverne selv vil kunne lave fx elektronisk via MinUddannelse eller nogle af de andre digitale løsninger. Der kan også være noget eleverne kan læse såvel faglitteratur som skønlitteratur." og Anders Liltorp fortsætter "Der er god mening i at holde et kort fælles møde, så alle får information om hvad der skal ske, men så er jeg overbevist om, at fremmøde bliver på et absolut minimum, sådan som udmeldingerne er fra statsministeren og fra sundhedsmyndighedernes vejldning", afslutter formanden.

Der vil sikkert også komme spørgsmål af mere individuel karakter, som fx om man kan afholde en planlagt 6. ferieuge. Det går kredsen selvfølgelig ud fra, da vi jo ikke formelt set er ferieforhindrede.

Der vil komme vejledning ud fra Hovedforeningen om alle relevante forhold. Der er nedsat et beredskab centralt som vil komme med vejledning og udmeldinger om forhold vedrørende medlemmerne, myndighederne, organisationen og sekretariatet.

 

 

 

Emner

Målgruppe