RLF har lavet et cover-billede til facebook-profiler

Hent billedet her og læs om hvordan du gør
Kære medlemmer

I vores fortsatte arbejde for, at sætte en konstruktiv og fremadrettet dagsorden - som modsvar til den rigide og håbløst forældede arbejdsgiver/arbejdstager-retorik KL og regeringen så gerne vil fastholde lærerne i - har vi udarbejdet et coverbillede, som medlemmer og andre interesserede kan bruge på deres facebook-profil.

I er naturligvis meget velkomne til at "krydre" et nyt cover-billede med nogle af de gode udsagn, der både kan findes på vores hjemmeside (det store forsidebanner eller nogle af pointerne fra december-nummeret af 17info).

Fantasien må meget gerne bringes i spil.

Ved at klikke HER får du RLF's coverbillede frem (det er lavet med den rette størelse).

1. Gem cover-billedet på din computer et sted, der er nemt at finde og med et navn du kan huske.(højre-klik på billedet og vælg "gem som..." i den menu, der kommer frem)

2. Log på din facebook-profil.

3. Klik på dit navn/billede, så du er på din "egen side".

4. Flyt musen hen over dit nuværende cover-billede - der kommer en lille kasse frem nederst til højre. Klik på den og vælg at overføre et nyt cover-billede.

5. Overfør det billede du netop har gemt på din computer.

6. Så skulle det gerne virke!

Fortsat god arbejdslyst til os alle!

Mvh.
Kredskontoret

Emner

Målgruppe