Ny lønaftale i Rødovre

Lærere og bh.kl.ledere i Rødovre kan se frem til lønfremgang

"Der skal være styr på lønnen - og det kommer der nu. Vi har været i forhandlinger siden april og nu er vi endelig landet med en aftale, hvor begge parter kan stå inde for resultatet. Det er jeg både stolt af og meget lettet over, da det har fyldt utroligt meget for medlemmerne og for mig personligt, at lønnen ikke var færdigforhandlet", udtaler Anders Liltorp, Formand for Rødovre Lærerforening.

Rødovre Lærerforening indgik således i torsdags en ny lønaftale med Rødovre Kommune, som erstatter den tidligere A08-lønaftale.
Aftalen træder i kraft med virkning fra den 1. august.

"Det kan jo være, der bliver råd til lidt forkælelse i december måned, nu hvor lønnen samlet set stiger og der oven i købet udbetales med tilbagevirkende kraft fra august" slutter Anders Liltorp.

Der vil snarligt blive indkaldt til fælles faglig klub om de nye lønaftaler.

Læs mere om de nye aftaler om løn under "arbejdstid og løn", "løn" - eller klik på linket her.

Emner

Målgruppe