Medlemsdebat om OK18

I dag mødes vores formand Anders Bondo Christensen med tillidsrepræsentanterne i Rødovre og andre kredse i Hovedstadsområdet. Til mødet vil han fremlægge de tanker og overvejelser, der har været i forhandlingerne og give sine bud på hvordan resultatet af OK18 kan bruges. Efter mødet vil tillidsrepræsentanterne få udsendt materiale til brug for medlemsdebatten på bl.a. faglig klub møder.
Jeg kan med det samme sige, at der også i kredsstyrelsen vil være brug for at få vendt resultatet og alle de tanker vi har. Jeg vil derfor bede medlemmerne om, at give jeres lokale tillidsrepræsentanter og kredsstyrelsesmedlemmer tid til at få dannet sig et godt overblik inden I eventuelt beder om svar og anbefalinger om et ”ja” eller et ”nej”.
Til brug for kalenderen er der datoer for hvornår og hvordan afstemningen foregår. Afstemningen foregår elektronisk fra den 25. maj til den 3. juni kl. 16.00 og der er link på Danmarks Lærerforenings hjemmeside. Der vil også være information på DLFinsite. Der vil blive lavet et indstik i kommende nummer af Folkeskolen, hvor man både kan læse om det samlede resultat og Hovedstyrelsens tanker og anbefalinger. Dertil skal det siges at der fortsat forhandles på organisationsniveau frem til den 11. maj. Det er bl.a. forhandlinger om de OK-krav vi selv har stillet fx lønforløb til børnehaveklasseledere og konsulenter mm.
Så kære medlemmer. Lad os få en god og grundig debat og pas nu godt på hinanden og jeres tillidsrepræsentanter. Jeg glæder mig til debatten med jer om OK18-resultatet, der fylder og er utrolig vigtigt for os alle sammen.
Med venlig hilsen
Anders Liltorp, formand for Rødovre Lærerforening
- Publiceringsdato: 2. maj 2018
- Ændringsdato: 2. maj 2018